Historien

Eget hjem
I 1888 afløste malermester Markussen redaktør Rye som formand og beklædte denne stilling til 1894, hvorefter mælkehandler Ole Ligaard blev formand. Allerede dengang begyndte man så småt at tænke på at få et ungdomsarbejde i gang, men der skulle gå endnu en halv snes år eller mere inden et sådant arbejde kom op at stå.

Fra begyndelsen af 1899 drøftede man for alvor i bestyrelsen planer om bedre og egne lokaler, enten køb af ejendom og indrette det til hjem eller køb af grund og bygge på den. Et særligt udvalg skulle arbejde med sagen evt. tage juridisk assistance med henblik på muligheden for at skaffe kapital til veje. Udvalget bestod af tømmermester Galberg, malermester J.P. Nonboe og forretningsfører M. Andersen.

Et stort arbejde og mange initiativer store som små blev sat i gang for at skaffe kapital til formålet. Udvalget tog endda en tur til Kolding for at høre, hvordan man der havde båret sig ad med at skaffe kapital til deres start.

Det var en stor mundfuld for foreningen, men de 161 medlemmer var parate til at arbejde for sagen. Kontingentet blev sat op, man lavede basarer og fester o.lign. med  entre, dertil aktietegning, garantitegning og låneansøgninger – jo, denne gang skulle det lykkes!

Omkring 1900 havde man samlet så megen kapital sammen, at man turde gå i forhandling med  et par ejendomme, der var til salg – ”Elysium” og farver P.C. Nielsens gård i Middelgade. Denne sidste var bedst egnet, og man gik i gang med forhandlingerne, men desværre strandede det hele, fordi man ikke kunne blive enige om betingelserne.

Desværre havde man forinden opsagt lejemålet i Carolinegade, så foreningen stod nu pludselig uden lokaler. De få møder, der blev afholdt nu, holdtes i Håndværkerforeningen eller Helligåndshuset, hvilket for øvrigt bevirkede, at medlemstallet dalede kraftigt.

Men i 1904 lykkedes det at blive enige om prisen på farver Nielsens gård Middelgade 6-8, hvorefter den blev købt for 95.000 kr. den 2. juni samme år. På dette tidspunkt var det pastor Kabell, der var formand, og det blev således ham og bestyrelsen, der kom til at forestå forhandlingen om købet og hjemmets indretning. 

Året forinden havde man genstiftet foreningen under navnet:” Højskoleforeningen for Randers og Omegn”, og dermed endelig slået fast, at foreningen var for både landboere og byboere. Samtidig blev det vedtaget, at hotellet ikke skulle være et afholdshotel, hvilket nogle havde foreslået.

Mørke tider
Men der kom mørke tider over landet. Krigen og den deraf følgende nedgangsperiode for hotelbranchen mærkedes også her, og da den dygtige vært Flemming Hust sagde sin stilling op for at overtage den nye restaurant ved rutebilstationen, gik det tilbage for hotellet.

Flere redningsaktioner blev foretaget for at redde hotellet, og flere værtsfolk forsøgte at køre hotellet videre, men det stod ikke til at redde.

I I970'erne tog udviklingen fart. Regnskabet viste stort underskud og 1. nov. 1978 blev hotellet solgt for 2,250,000 kr. til et ejendoms- og finansieringsselskab i Kirkegade, som havde planer om at drive hotellet videre under navnet ”Grand Hotel”, men heller ikke det lykkedes, og et år efter blev det atter solgt, denne gang til biografdirektør Lauritsen Århus, der indrettede fire biografer i ejendommen.

Det var en tung beslutning for bestyrelse og generalforsamling at tage, efter at hotellet havde fungeret i mere end 70 år – og dermed sluttede også et betydningsfuldt kapitel i Højskoleforeningens historie.

Mange trofaste og entusiastiske mænd og kvinder havde i de mange år arbejdet ihærdigt for Højskoleforeningen – nogle få skal nævnes : Pastor Kabell, der forestod køb og bygning af hotellet, sparekassedirektør S. Mehlsen, der var formand gennem 34 år og gårdejer Karsten Dahl, der måtte tage det store skridt at sælge hotellet – men mange andre har lagt et stort arbejde i foreningen og burde alle nævnes, hvorfor der henvises til listerne over formænd og bestyrelsesmedlemmer andet sted her på hjemmesiden.

Valgmenigheden
På en måde skylder Randers Valgmenighed egentlig Højskoleforeningen sin oprindelse, idet man allerede på Jakob Knudsens tid drøftede, om man skulle tilslutte sig Mellerup Valgmenighed, men man kunne ikke opnå enighed.

Man vedblev dog at have stort samarbejde med Jakob Knudsen og Mellerup, men det var først, da man i 1916 indbød pastor Christensen i Mellerup til at afholde månedlige foredrag i ungdomsforeningens lokaler og disse møder senere gik over til gudstjenester, at man i 1919 stiftede Randers Valgmenighed.

Siden 1926 støttede Højskoleforeningen valgmenigheden med 200-500 kr. årligt bl.a. ud fra den betragtning, at denne menighed arbejdede i samme ånd som Højskoleforeningen og delvis havde fælles medlemmer.

Randers Valgmenighed blev på en måde en afdeling af Mellerup Valgmenighed, da man havde fælles præst, først pastor Christensen og senere den kendte højskolemand Aage Møller – stifteren af Rønshoved Højskole. Aage Møller blev en markant og meget afholdt præst, der holdt gudstjeneste hver anden søndag i Mellerup og hver anden i Klosterkirken i Randers.

Omkring 1970 opløstes Randers Valgmenighed, da man havde svært ved at finde en præst og medlemstallet faldt.

De sidste årtier
Efter ca. 18 år som formand fratrådte overlærer N. P. Søndergaard i I943, hvorefter lærer Sv. Aage Søgaard, Munkdrup overtog posten. Men allerede i I945 overlod han hvervet til landbrugskonsulent Viggo Sørensen, Kristrup, der straks gjorde et stort arbejde for at skaffe nye medlemmer. På grund af hans store tilknytning til landboerne, blev det især blandt disse, at tilgangen kom, og medlemstallet steg. Han og hans kone kunne nu føre foreningen videre i den gamle ånd fra før krigen og med god tilslutning til de forskellige arrangementer.

I begyndelsen af I950erne overtog gårdejer Jens Anker Leth, Hornbæk formandsposten og i 1960 David Hansen, Støvring. Men nu gik det tilbage med tilslutningen. Det blev sværere at samle de unge til Ungdomsforeningens programmer – det var for tungt – de unge ville gerne have lettere underholdning og især gerne have lidt moderne dans og ikke bare folkedans.

Så da gårdejer Jens Øster, Stånum i 196I blev formand, forsøgte man at lave et lettere program med filmaftener, amatøraftener, underholdning, virksomhedsbesøg, sang – og musikaftener og kun ganske få foredrag samt lidt dans efter nogle af møderne.

Endvidere udsendte man en brochure i 23.000 eksemplarer til alle postadresser i byen og omegnen, hvori både Højskoleforeningens og Ungdomsforeningens program var trykt, og hvor man opfordrede unge til at møde op til det første møde, der skulle være en jazzaften.

Det skal siges, at Højskoleforeningens bestyrelse var ikke så lidt skeptiske over dette tiltag, men det lykkedes Jens Øster at overbevise den om, at skulle man have fat i de unge, så måtte man gå dem i møde på deres præmisser og så senere måske putte lidt mere ”lødigt” ind.

Kampagnen lykkedes. Til det første møde mødte der 125 mennesker op, og selv om der ikke kom så mange til de næste møder, kom der dog 50-100 deltagere.

I 1963 udsendte man en ny brochure, som dog ikke gav helt det samme gode resultat, men alligevel havde foreningen 86 medlemmer, hvilket var tilfredsstillende. Landmand Knud Christensen, Tebbestrup var nu blevet formand, og desværre begyndte mødedeltagelsen nu at mindskes – til sidst var gennemsnittet helt nede på 17 deltagere, og et års tid efter gik arbejdet helt i stå, da der kun var mødt 4 til generalforsamlingen. Selv om man på forskellig vis prøvede at puste nyt liv i foreningen, måtte man give op i 1967.

Alt arkivmateriale blev afleveret til lokalhistorisk arkiv i Randers, og kassebeholdningen afleveret til Højskoleforeningen, men båndlagt til en evt. ny forening. Det er det sidste livstegn, der er fra  foreningen, der i sine velmagtsdage var en blomstrende forening af stor betydning for sine medlemmer – men som tiden var løbet fra. I øvrigt henvises til Højskoleforeningens jubilæumsskrifter 1931 – 1956 – 1985.

125 års Jubilæumsfest den 25. november 2010
Uddrag af artikel fra Randers Amtsavis 22. nov. 2010.

Randers Amtsavis bragte d.22.nov. 2010  et portræt af Højskoleforeningen for Randers og Omegn i anledning af foreningens 125 års jubilæum. Artiklen var bygget op omkring et interview med foreningens nuværende formand Aase Pedersen og bar overskriften: KULTURBÆRENDE  FORENING  fylder 125 ÅR.

I artiklen giver Aase Pedersen et kort  rids af foreningens tilblivelse og forskellige tilholdssteder, hvor især hotellet, som foreningen ejede  1906 – 1978, har dannet  rammen om et utal af møder og fester.

Tro mod sin natur har Højskoleforeningens møder altid rummet flittig brug af Højskolesangbogen ved det traditionelle kaffebord, og sådan er det også i dag, hvor foreningen holder sine møder i Randers Fritidscenter. Her samles i gennemsnit 115 medlemmer til møderne, der altid holdes hver anden torsdag i vinterperioden.

En af de få ejendele, foreningen endnu har tilbage, er flygelet, der står i den store sal, og som lejes ud til de forskellige brugere.

Der skulle gå 120 år, inden foreningen fik sin første kvindelige formand ved Aase Pedersen, og gennem de 125år har der kun været 16 formænd, hvor den længst fungerende var sparekassedirektør Mehlsen, der styrede foreningen i 34 år.

Af andre formænd kan nævnes gårdejer Jens Randrup, konsulent Viggo Sørensen, gårdejer Erling Fogh, gårdejer Karsten Dahl og gårdejer Gunnar Mathiasen.

Vintersæsonen starter ofte med et musikarrangement, og så går det ellers løs med 12 til  13 møder vinteren igennem med skiftende foredragsholdere, og om sommeren  arrangeres en heldags- og en halvdagsudflugt.

Højskoleforeningen er livskraftig – har en solid økonomi, selv om der let anvendes et halv hundrede tusinde kroner om året til foredragsholdernes honorarer  -  og aktuelt er der omkring 650 medlemmer.

Jubilæet markeres med et festligt arrangement for medlemmerne i Fritidscenteret den 25 november  om aftenen.

Ellen Jørgensens tale

ved Højskoleforeningens 125 års jubilæum.

Ved middagen gav Ellen Jørgensen et kort  rids over foreningens liv gennem de 125 år. Højskoleforeningen har haft et godt  liv, sagde hun. Den har haft  både op - og nedgangsperioder, men altid har der været en flok af stærke og interesserede mennesker, der ved deres ihærdige indsats har hjulpet foreningen på gled, når det trængtes.

Netop i disse timer for 125 år siden, sad der en gruppe mennesker med redaktør Rye fra Randers Dagblad i spidsen i et lokale i Krankstuestræde nr.9 ( nuværende v. Hattenstræde ) og holdt det første medlemsmøde i den nystiftede Højskoleforening, som de så længe havde ønsket sig og arbejdet på skulle blive til virkelighed – det møde, som man bestemte, skulle være foreningens fødselsdag, og når der er fødselsdag, plejer man jo at hejse flaget, så lad os hejse flaget for disse mennesker og den forening, som i dag kan fejre 125 års fødselsdag  -  hvorpå  Ellen Jørgensen stillede et flag op på talerstolen.

Det var folk, der alle var opfyldt af højskoletankerne om frihed, folkelighed og oplysning ved det levende ord. Mange havde måske selv været på højskole og hørt om disse tanker, og nu ville de gerne have ført dem videre ud i deres hjemegn.

Nu var målet nået godt hjulpet på vej af forstander Jens Bek på den nystiftede Mellerup Højskole  og sognepræst i Støvring – Mellerup H.C.Slamberg, der begge havde holdt nogle meget velbesøgte højskolemøder, hvorfra  dønninger nåede helt til Randers og inspirerede folk her til at tage fat. Derfor var det også disse to mennesker, der talte ved hint møde den 25 nov. 1885.

Allerede efter et års tid flyttede man til Carolinegade, fordi medlemsskaren steg, og pladsen blev for trang. Her i Carolinegade  begyndte den svage start på et højskolehjem, hvor den voksende medlemsskare kunne komme og læse avis, hygge sig, få lidt at spise og ellers deltage i foreningens aktiviteter, der ud over foredragsvirksomheden også indeholdt sangkor – skovtur – høstfest – maskebal – julefest –og endog aftenskole for de unge ( begyndelsen til den senere ungdomsforening) ”men takt og god tone var altid til stede”, står der i de gamle protokoller, og det samme er jo også gældende i dag i foreningen.

Skiftende foredragsholdere : højskolefolk – præster – lærere – kunstnere –lokale folk sørgede for fine kulturelle aftener. Især bør det nævnes, at man i ca. 12 år havde Jacob Knudsen fra Mellerup Valgmenighed til at tale en gang  hver måned , og kendte personer som Bjørnstjerne Bjørnson turde man også binde an med.

Hidtil havde foreningen kun boet til leje, men i begyndelsen af 1900 tallet begyndte ønsket om ”foden under eget bord” at presse sig på. Især var landboerne stærkt interesserede i at få et centralt sted, hvor de kunne få deres heste og vogne opstaldet, når de var til marked  eller på  bytur i staden.

Dette resulterede, efter mange og lange tiltag, forhandlinger og økonomiske overvejelser, i  købet af farver Nielsens 1700-tals gård i Middelgade med tilbygninger i Apotekerstræde. Den blev revet ned, og den statelige renæssancebygning på hjørnet af Middelgade og Apotekerstræde rejste sig under arkitekt Fugls ledelse, og 6. februar 1906 kunne foreningen så indvi sit nye hotel, der skulle blive til stor glæde i mange år for medlemmerne og byen i det hele taget.

Det blev et hyggeligt familiehotel, hvor land og by mødtes til møder og fester, hvor byens folk mødtes til private sammenkomster, hvor forretningsfolk og rejsende kunne få god mad og gode værelser til en rimelig pris. og hvor der i gården var plads til 120 heste med vogne. Dygtige værtsfolk sørgede for en god omsætning, så det blev en god tid for foreningen, der naturligvis også holdt alle sine møder i den store, flotte sal, der kunne rumme 350 personer. 

Mange kendte mennesker har gennem tiderne stået  på talerstolen og talt til en fyldt sal, og foreningens julefest 3. juledag var noget af et tilløbsstykke, som alle ung som gammel glædede sig til.

I 72 år eksisterede dette hotel og i 34 af disse år var sparekassedirektør Mehlsen formand. Allerede disse mange år vidner om hans store evner til at lede sådan en forening.

Men tiderne skiftede – det blev trange tider for hoteldriften – der kom underskud i kassen og forskellige ydre omstændigheder gjorde, at man i 1978 måtte afhænde hotellet -----EN ÆRA VAR SLUT.----

1. oktober 1978 var bestyrelsen med formanden Carsten Dahl i spidsen samt nogle indbudte gæster samlet på hotellet for sidste gang til en afskedsmiddag, hvor der naturligvis var en lidt sørgmodig stemning.

Men Højskoleforeningen lever videre – salget bevirkede, at foreningen ikke har ondt i økonomien – den har en stor og trofast medlemsskare, der flittigt slutter op om alle arrangementer, det være sig møderne i Fritidscenteret eller udflugterne om sommeren.

Foreningen lever stadig op til dens formålsparagraf, der siger, at foreningen vil arbejde for god og folkelig oplysning i lighed med det arbejde, der udføres på de grundtvigske højskoler.

Ellen Jørgensen sluttede: Lad os hejse flaget for denne forening med dens skiftende formænd, bestyrelse og ikke mindst menige medlemmer, der alle har bidraget til, at vi i dag kan fejre foreningens 125 års jubilæum.

Formandens afslutningstale

Det er faldet i min lod at skulle slutte aftenen af -  det vil jeg gøre med et par personlige bemærkninger. Jeg har aldrig i min vildeste fantasi for 59 år siden troet, at jeg skulle komme til at stå her. Da jeg kom til som formand i 2005, var det med mange sommerfugle i maven og iskolde hænder, at jeg betrådte talerstolen - sommerfuglene er der stadig, dem slipper jeg aldrig af med.

En meget stor portion ydmyghed overfor vores gamle foreningen har jeg også med, men jeg glæder mig hver eneste gang til at møde op her. Personligt siger jeg tak for den opbakning jeg har fået.

Vi vil gerne sige tak for talerne  - en stor tak også til Mads Rudklint for musikledsagelsen, tak til Ellen Jørgensen og Kirsten Stenz for jeres fortællinger om Højskoleforeningen og Ungdomsforeningen.

En tak skal også lyde til Henrik Kjærgaard-Jensen.

En stor tak til jer medlemmer fordi I støtter så godt op vores arrangementer, det er ikke sikkert, alle foredrag er lige gode, men vi forsøger at gøre vores bedste  -  ros og kritik og nye emner modtages gerne.

Også en tak til pigerne i køkkenet. Jeg kan fortælle at en af dem også var med for 25 år siden - og tak til de af bestyrelsens damer, der har bagt småkager til os.

Vi skal nu , som vi gjorde for 25 år siden slutte af med at synge i en stor rundkreds. Nr. 177  i Højskolesangbogen: Skuld gammel venskab rejn forgå.

Godnat – tak for i aften – og kom godt hjem.

Bestyrelsesmedlemmer